Sydøstjyllands Kolonihavekreds vedr. køb og salg
Køb og salg
Ønsker du/I at købe et havehus i Kolonihaveforeningen Strandlyst, gælder følgende:
OBS! Læs mere i dokumentet "Vejledning om køb/salg" som du finder i vores download sektion her >>
- Du/I skal optages på foreningens venteliste. (Se under venteliste på hjemmesiden). Gebyr kr. 200,00.
- Søg kontakt med eventuelle sælgere via hjemmeside eller opslagstavle.
- Når køb er aftalt med en sælger, kontakter begge parter formand eller kasserer for nærmere aftale om forløb.
- Købesum skal senest i forbindelse med underskrift af købs- og lejedokumenter deponeres/overføres til foreningens konto: 5343 0247719 i Arbejdernes Landsbank.
- Inden underskrift af lejekontrakt, opkræves et tilmeldingsgebyr fra ny lejer på kr. 500,00, der skal betales/overføres til foreningens konto.
- Vær opmærksom på, at man LEJER jorden ved Kolonihaveforeningen Strandlyst og KØBER havehus med anlæg og tilbehør mv. ved sælger.
Ønsker du/I at sælge et lejemål i Kolonihaveforeningen Strandlyst, gælder følgende:
OBS! Læs mere i dokumentet "Vejledning om køb/salg" som du finder i vores download sektion her >>
- Kontakt formand eller kasserer. Salg eller overdragelse kan kun foregå igennem bestyrelsen!
- Hus mv. skal være lovliggjort for så vidt angår størrelse forinden vurdering, samt inden et salg kan finde sted.
- Bestil vurdering ved kassereren. Gebyr kr. 700,00 betales til vurderingsudvalget. Læs mere i dokumentet "Betalingsinfo sælger" som du finder i vores download sektion her >>
- Download og udfyld ejererklæring samt løsøreliste i tre eksemplarer, du finder dem i vores download sektion her >>
- Afvent vurderingen.
- Lejemålet kan sættes til salg på hjemmeside, opslagstavle mv. Husk kontaktoplysninger, fotos og eventuelt prisforlangende. Kontakt hjemmesideredaktør.
- Er der personer på venteliste, har disse ret til at afgive bud på lejemålet.
- Efter 3 uger uden respons fra personer på ventelisten, kan lejemålet uden videre sælges til sidst tilmeldte personer på listen.
- Herefter aftales med bestyrelsen tidspunkt for handelens gennemførelse, overtagelsestidspunkt mm.
- Gebyr på kr. 500,00 for handlens gennemførelse skal overføres til foreningens konto i Arbejdernes Landsbank på konto 5343 0247719, senest på dagen før underskrift af handelsdokumenter.
- Bestyrelsen kan i særlige tilfælde forlange en tingbogsattest.
Bestyrelsen for Strandlyst